Udlejning af bolig ved udstationering

Vi er eksperter i udlejning af boliger for kunder der skal udstationeres

Over 80% af vores forretning er kunder, som for en periode skal være væk fra deres bolig – f.eks. ved udstationering. Jep, der er nok at se til. Du skal finde en bolig i det land du skal til, dine unger skal starte i ny skole og vi kunne blive ved. Derfor håber vi, at vi som minimum kan hjælpe dig med udlejning af din bolig herhjemme i Danmark. Bliv klogere på processen ved udlejning af bolig ved udstationering i nedenstående eller kontakt os direkte for en uforpligtende snak om din muligheder på tlf: 4648 1234.

5 hurtige tips til udlejningen ved din udstationering:Bestem dig for en fast lejeperiode

  1. Vær kristisk med hensyn til valg af lejere

2. Sæt din husleje korrekt og undgå churn

3. Sats på den gode lejer frem for profit

4. Aflever din bolig som du selv ville have modtaget den

5. Hold en god dialog i hele lejeperioden

Hovedparten af vores kunder skal udstationeres og derfor har vi specialiseret os i netop udlejning af boliger til kunder som skal rejse væk for en kortere eller længere periode.

Udlejning af bolig ved udstationering
Udlejning af bolig ved udstationering

Det juridiske

Udlejer du din bolig under midlertidig udstationering, har du hjemmel til at lade lejeperioden “tidsbegrænse” jf. lejelovens §80. Det betyder, at du har ret til at udleje din bolig, for den eksakte periode du er udstationeret. Der findes ingen korrekt, ej heller forkert lejeperiode, dog skal der forekomme en saglig begrundelse for udlejningen.
Ved udstationering har du netop det; en saglig begrundelse for at udleje din bolig midlertidigt, og dette kan være alt fra 1 måned til flere år.

Du har ganske sikkert også hørt om “den falske 2-års-regel”, og nej – du er ikke begrænset til kun at kunne udleje din bolig i 2 år.
Du har, som nævnt, en saglig begrundelse, som i dit tilfælde er en udstationering. Dermed vælger du selv perioden baseret på varigheden af dit udlandsophold.
Er du lejer af en bolig og skal udstationeres, gælder reglerne omkring fremleje for dit lejeforhold. Udlejer du en ejerbolig, tales der om tidsbegrænset lejeforhold.

Hos Home Connector sammensætter vi en komplet udlejning til dig, så du er 100% korrekt stillet inden afrejse. Vi sørger bl.a. for at finde en tillidsvækkende lejer til din bolig ved brug af vores netværk af virksomheder og private, screening af din lejer, udfærdigelse af lejekontrakt, samt alt det praktiske omkring indflytningen, herunder tilmelding af forbrugsmålere og nøgleoverdragelse.

Under din udstationering kan vi ligeledes være kontaktperson til din lejer, mens vores viceværtsservice, ved behov, passer din bolig.

Beskatning for udlejning af bolig ved udstationering

Vi får ofte spørgsmålet om at være begrænset skattepligtig under udstationeringen. Som hovedregel forlanger SKAT, at du som minimum udlejer din bolig i en 3-årig periode. Du skal vel og mærke ikke kunne have tilgang til din ejendom under udenlandsopholdet. Rent juridisk er du derfor forpligtet til at låse dig selv i en minimumsperiode på 3 år. Som begrænset skattepligtig til Danmark skal du udfylde, underskrive og aflevere din selvangivelses-blanket “Selvangivelse for begrænset skattepligtige” 04.009. Du skal udfylde blanketten med alle indkomster fra Danmark. Selvangivelsen kan ligeledes registreres via www.tastselv.skat.dk.

Din arbejdsgiver er forpligtet til at oplyse de danske skattemyndigheder om størrelsen af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag m.m., udbetalt løn og værdien af visse personalegoder.

Har du spørgsmål omkring udlejning af din bolig ved udstationering kan vi kontaktes på info@homeconnector.dk eller ved, at udfylde nedenstående formular.